INTERVIEW: Tilbage i september 2020, fik Lars Ranthe endnu en tilføjelse til sit CV. Han spillede musiklæreren Peter, i Thomas Vinterbergs Oscar-vindende film ‘Druk’.
Af Marie-Louise Lundgreen Philipsen
Lars Ranthe giver udtryk for, at han er utrolig stolt af at have været med i ‘Druk’, som oveni købet også har vundet en Oscar for bedste internationale film.
“Det er fandme fantastisk – det må jeg sige. At have været med til det. Det er jeg utrolig stolt over”.
Imens at Thomas Vinterberg og hans familie var i Los Angeles til Oscar showet, var Lars og holdet bag ‘Druk’ hjemme i Danmark. Lars var i Zentropa med nogle af de andre fra holdet, og der sad de spændte i sofaen og så Oscar nomineringsshowet.
“‘Druk’ handler om at man skal huske at leve livet mens man har det. Vi må ikke glemme kærligheden og passionen, og livsglæden.”
Filmen har ifølge ham ikke været med til at ændre på Danmarks alkoholkultur. Han mener dog, at ‘Druk’ bruger alkoholkulturen som en afsats, til at lave en fortælling, om at finde hjem til sig selv. Når vi glemmer at leve vores liv, så har vi en grim vane med at havne i et hamsterhjul, og dermed glemmer os selv. Lars kommer ind på filmens fire lærere, at de på en eller anden måde glemmer hvem de er indeni.
Han kan godt se noget af sig selv i hans rolle, Peter.
“Og så er jeg måske ikke lige så neurotisk som Peter. Men jeg har da også mine kæpheste”.
Eksperimentet
At mennesket fungerer bedre med en alkoholpromille på 0,5. At huske at drikke fra morgenstunden og fortsætte hele dagen til klokken 20. Løbende holder lærerne øje med, at deres alkoholpromille er præcist 0,5. Alle fire lærere oplever, at deres undervisning bliver bedre, og de er selv mere snakkesaglige og fremme i skoene.
Det er en sjov tanke at lege at man er født med en alkoholpromille for lidt, mener Lars.
“Altså, jeg mener eksperimentet er jo dybest set et sindssygt, sindssygt påfund, og en crazy idé. Jeg synes at det er en sjov tanke at lege at vi er født med en alkoholpromille der er for lidt, der er for lille.”
Fest og glade dage
Herefter forsikrer Lars, at han på ingen måde opfordrer folk til at drikke.
Festede du meget som ung? “Ja, det gjorde jeg. Det synes jeg. Jeg boede i de franske alper som ung i fem år, hvor jeg stod på ski, sammen med mine venner. Og der festede vi sku’ meget. Ga’ den gas.”
I blev meget fulde? “Ja, det gjorde vi. Det gjorde vi tit”.
“Man bliver lidt modig. Man tør måske at slippe nogle af sine hæmninger og sin tøjle. Noget af det vi tit går og er kede af det som mennesker, er jo vores hæmninger. Altså.. hvorfor skal jeg blive nervøs, når jeg skal interviewe en skuespiller? De der ting, hvor vi føler at vi på en eller anden måde står i vejen for os selv. Og der kan man, når man drikker alkohol, så kan man ha’ den følelse at man tør i virkeligheden at være mere sig selv. Og det kan jo være en enorm dejlig og befriende oplevelse, i starten af branderten. Og så kan det jo sådan efterhånden, som promillerne stiger, blive mere og mere ucharmerende og ubrugbart, og utiltalende. Men.. det der lille buzz dér, det synes jeg er en dejlig fornemmelse i kroppen”.
Realistisk til vores samfund
En mørkere side af alkoholens virkning bliver især reflekteret gennem Thomas Bo Larsens rolle. Han bliver nærmest forført af det ellers så dumdristige eksperiment, og det fører til sidst til en sørgelig ende for ham. Lars mener, at det er vigtigt at der også bliver fokuseret på den mørke side af alkoholens virkning, da alkohol – som man også kan se i filmen, også kan fører en dyster synd og negativitet med sig. Det er jo ikke en film som er ment til at skulle hylde alkohol, for: “…Det er da jo ikke nogen mennesker ved deres fulde fem der ville kunne stå inde for..”.
Hvorfor tror du at vi drikker så meget, i Danmark?
Lars svarer med, at der ikke er noget entydigt svar. “Jeg har hørt nogen sige, at fordi vandet var forurenet i København i gamle dage, så betalte man alle arbejdere i øl. Alle arbejdere skulle have ti liter øl om dagen – som en del af deres løn. Det var ikke ligeså stærk øl som i dag. Det tror jeg også kan have været med til at lægge sådan en følelse hen over det hele, af at man skal sku have nogle bajere, og at det er sku okay at drikke og sådan noget. For det er jo ret tydeligt blandt unge mennesker i dag, og da jeg var ung, at vi bare skal være stive og vi skal bare drikke, og det er sådan underligt når man ser det udefra. Det er sådan en vild kombination af de der mørke nordiske, for der et et eller andet vi skal ud med. Det har man i Danmark og Sverige, i Norge og i Finland”.
Herefter begynder Lars at sammenligne nogle af de skandinaviske lande med de mere udenlandske, sydelige lande. “For eksempel i de sydlige lande er de meget mere ude. Man er ude og spise, og der er meget mere vin, så man bliver præsenteret meget tidligere i livet for et glas vin, og det med samtalen og det at være ude på gaderne, er en naturlig del af livet. Hvor vi andre sidder inde i mørket i et halvt år, og så skal proppen kraftedme slås af.”
Under forberedelse af filmen var Danmarks alkoholkultur også noget som lå Thomas Vinterberg enormt meget på sinde. Han var især meget optaget af, at filmen ikke skulle forstås som en opfordring til, at man skulle begynde at drikke som en sindssyg. Thomas Vinterberg og Tobias Lindholm havde haft mange møder med læger og eksperter i alkohol, så de kunne få en ordentlig indsigt i de gode og dårlige sider ved alkohol, så de var sikre på, at filmen kunne virke realistisk til vores samfund.
Lars nævner scenerne hvor lærerne var fulde, indkøbsscenerne, og så viser han også meget stor interesse for scenen, hvor de fire lærere skal ud og se Tommys drenge spille fodbold.
“Der havde vi sådan en virkelig virkelig, dejlige dag sammen, og vi følte egentlig selv, at vi var små drenge igen. Det var en rigtig dejlig oplevelse at have sammen med sine venner.. kollegaer. Det er jo også bare det vi er: vi er jo bare nogen almindelige mennesker, som også gerne vil have det sjovt på arbejdet. Og når man så har en dag, hvor man har det skægt, og man har nogen mennesker man godt kan lide, så bliver man jo taknemmelig og glad”.
Ida Vinterberg
Fire dage inde i optagelserne af ‘Druk’ skete tragedien, at Thomas Vinterbergs blot 19-årige datter gik bort i en trafikulykke. Det påvirkede ikke blot Thomas og hans familie, men også selve holdet bag ‘Druk’.
Filmen blev dedikeret til Ida Vinterberg.
“Hele filmen var ekstrem særlig at lave, og selvfølgelig set i lyset af at Thomas mistede sin datter lige i starten af, da vi filmede. Det gjorde jo, at hele filmen blev meget vigtig for os: at lave den film til ære og i minde om Ida, og for at hjælpe Thomas og hans familie videre, og for at hjælpe os selv videre. Så hele projektet blev besjælet – kan man sige, at den forfærdelige tragedie der skete, også viste os alle sammen, at når man står sammen som mennesker, og passer på hinanden og støtter hinanden, så findes der også selv i de mørkeste tider, lys for enden af tunnelen. Det tror jeg, vi alle sammen bære i vores hjerte – resten af vores liv.”
Hvad synes du egentlig om filmen selv?
“Jeg synes, at den er blevet rigtig rigtig god, og jeg er virkelig stolt over at have været med. Og den er utrolig rørende, og smuk og livsbekræftende, og sjov og alvorlig. Det kan lægge sig lige der det helt fine sted mellem noget banalt, og så noget storhed. Det synes jeg, at Thomas har formået med denne her film, og det er bare noget der gør mig utrolig stolt af, at have fået lov til at være med til det.”
AskovBladet 
Skriv et svar