Af Amalie Windahl og Sebastian Grünfeld
Solen skinner, fuglene kvidrer – det er endelig blevet forår. Det er en tid, hvor vi ser blomsterne springe ud, og vi nyder de ekstra lyse timer om aften. Og så kan vi endda se frem til en lempning af coronarestriktionerne efter påsken. Dog er der også en trist tendens, der følger med forårets kommen – selvmordsraten stiger. Faktisk viser tal fra Danmarks Statistik målt i perioden 1995-2015, at der er syv procent flere selvmord i marts og april end alle andre måneder. Direktør Jeppe Kristen Toft fra Livslinien kalder tendensen “de brudte løfters effekt”, og den omhandler, at man som sårbar person giver de ydre omstændigheder skylden for det dårlige mentale helbred: “Det der med at gå og vente på lysere tider og når de så kommer og det faktisk ikke hjælper, så mister mange modet. Det er det der udløser selvmordsforsøget og selvmordet.”
Jeppe Kristen Toft har netop fået de friske tal fra sidste års selvmordsstatistikker blandt folk over 15 år, da vi snakker med ham. Mange ville måske have forventet, at et helt forår tilbragt i isolation på grund af corona ville have fået endnu flere end almindeligvis i foråret 2020 til at tage deres eget liv. Det overraskende er dog, at opgørelsen fra 2020 ikke viser nær så mange selvmord som andre år, og Jeppe Kristen Toft tror der er en god grund til dette: “Der var et kæmpe fald i antallet af selvmord i april måned, som ellers er den måned, der ligger højest normalt. Det var faktisk den måned sidste år, der lå lavest. Det hænger selvfølgelig sammen med de særlige omstændigheder omkring corona og nedlukninger.” I vintermånederne kan man som psykisk sårbar person skyde skylden for éns forværrede mentale tilstand på ydre omstændigheder som mørket udenfor, og på samme måde har man under forårets nedlukning haft en helt klar syndebuk at placere ansvaret for ens mentale tilstand på: coronavirussen. Jeppe Kristen Toft udtaler:“Man har simpelthen bare kunne konstatere, at man står i en magtesløs position pga. corona – man kan gøre noget ved hvordan man håndtere det, men man kan ikke gøre noget ved ydre omstændigheder, andet end at vente på det går over”.
Vi tror, mange af os har gået rundt og følt os lidt ensomme under den første coronanedlukning, og umiddelbart ville man da tænke, at den generelt øgede ensomhedsfølelse ville føre til flere selvmord end andre år. Jeppe Kristen Toft har et bud på, hvorfor færre valgte at tage deres eget liv i foråret 2020 på trods af ensomhedsfølelsen: “Vi var måske ekstra opmærksomme på manglende social kontakt, og hvad det gjorde ved os, så den her øgede opmærksomhed var måske medvirkende til, at der var færre selvmord.” Vi kan også selv nikke genkendende til Jeppe Kristen Tofts forklaring, fordi selvom vi alle var mere ensomme, stod vi sammen hver for sig for at bruge Mette Frederiksens ord. Det kunne for eksempel ses, når Phillip Faber inviterede til fællessang hver morgen på DR1, eller når vi hjalp hinanden med at huske på at spritte af og holde afstand. Et effektivt tiltag for at mindske antallet af selvmord i foråret i fremtiden kunne muligvis være at tage ved lære af sidste års øgede fokus på hinandens mentale helbred, det mener Jeppe Kristen Toft:
“I forhold til selvmordsforebyggelse på den lange bane kan man sige, at der var nogle hints fra sidste år, som man kunne forfølge i fremtiden. Eksempelvis den øgede opmærksomhed på det mentale helbred kunne være en vej at kigge“.
Det kan dog komme til at vise sig, at selvmordstruede fra sidste år tager deres liv efter coronagenåbningen i dette forår i stedet for. Jeppe Kristen Toft frygter nemlig, at der kan komme et kraftigt efterslæb af selvmord, når foråret er skyllet ind over Danmark og coronarestriktionerne er ophævet. Et sådant efterslæb har Psykiatrien i Midtjylland oplevet. I en skriftlig udtalelse om coronanedlukningens indvirkning på deres psykiatriske afdeling beskrives det blandt andet, hvordan “en del psykiatriske patienter i foråret undlod at søge behandling, hvilket kom til udtryk i et markant lavere antal henvisninger til psykiatrien. Det har i efteråret 2020 medført høje belægningstal på afdelingerne, da Psykiatrien fra august fik markant flere henvisninger”.
Direktøren for Livslinien peger på, at et koordineret nationalt tiltag kunne være en løsning, hvis psykiatrien kommer til at være ekstra presset efter påske:
“Det kan også være, vi bare ser en tilbagevendelse af normale tilstande, men bekymringen går jo i den grad på, at der vil være et efterslæb. Havde vi haft en national handlingsplan, så havde vi også haft mulighed for at koordinere indsatserne i forhold til imødekommelserne af et evt. efterslæb. Lige nu er der ikke nogen samlet koordineret indsats”.
En national handlingsplan for selvmordsforebyggelse kan blive et vigtigt redskab til at undgå det mulige efterslæb og sikre, at alle får den hjælp, de har brug for, hvis de psykiatriske afdelinger landet over kommer under ekstra pres efter påsken.
Foråret bringer glæde hos mange, men det bringer samtidig også en følelse af ensomhed og selvmordstanker hos nogen. Lad os derfor huske at være ekstra opmærksomme på hinanden, når vi hører de første fugle kvidre og solen begynder at skinne på den første forårsdag.
AskovBladet 
Skriv et svar