Af: Josephine M. Møller
Vejen Idrætscenters udvidelsesplan dækker over 60 nye feriehytter, ketchercenter, skydebane, stiforbindelser og meget andet. Idrætscentrets mange nye tiltag er med til at nytænke den rolle, landets idrætscentre har, når det handler om at styrke folkesundheden.
Et nyt ketchercenter, nye stiforbindelser og 60 nye feriehytter skal åbne Vejen Idrætscenter op for flere muligheder. Hvert år går over en million mennesker igennem Vejen Idrætscenters døre, og mere end 2.400 arrangementer – store som små – bliver afviklet i idrætscenterets mange sale og haller. De nye udvidelsestiltag vil åbne op for et potentiale til at blive et sportsresort for alle og vil samtidig gøre Vejen by mere besøgt og velkendt.
Fuld fart
Klokken 05:30 mandag morgen er Vejen Idrætscenter allerede i gang. De besøgende er tidligt oppe for at tage i svømmehallen eller nå en morgenspurt i fitnesscentret inden arbejde. Vejen Idrætscenter er åbent 16,5 time i hverdagene. De lange åbningstider er en vigtig faktor for den store tilstrømning af folk i alle aldre, der kommer til Vejen Idrætscentret for det store udbud af holdaktiviteter. Når man træder igennem skydedørene i indgangen, kan man tydeligt fornemme støj, som tegn på aktivitet; nogle står ved receptionen, nogle kommer ubekymret ind med høretelefoner på vej ind i fitness, imens andre venter på, at deres holdaktivitet går i gang. Denne atmosfære medvirker til en stor mangfoldighed, hvor man uanset alder, størrelse eller andet kan være med.
Udvidelse
Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår udvidelserne vil tage form, dog er man allerede i 2020 ved at forberede de alsidige nye tiltag. I december 2019 udgav Vejen Idrætscenter en helhedsplan, som alle er velkomne til at forholde sig til og give feedback på.


Skriv et svar