En kold fornøjelse

En dukkert midt i december måned i iskoldt vand er kun de færreste menneskers våde drøm. Men for 81 årige Bent Valentin er det en fast del af hverdagen. Faktisk så føler han ikke, at han har fået nok ud af dagen, hvis ikke han hopper en tur i det iskolde vand.

Af Villiam Skovmand

I gamle dage saltede man kød så det kunne holde sig længere. ”

Med sine 81 år er han ved at være oppe i alderen, men han er stadig en aktiv mand, og det er slet ikke så dumt, hvis saltvandet kan forlænge levetiden med et år eller to.

Vinterbadning er blevet fast rutine i Bent Valentins hverdag. Selvfølgelig kan der somme tider komme noget i vejen, men det er blevet en vane og i virkeligheden noget at hægte dagen op på. Som han selv siger ”det at have noget at stå op til giver en slags følelse af at gå på arbejde”
Ifølge Bent er der flere og flere som ham, der kommer på daglig basis og dypper kroppen i det kolde vand, og derfor er der også noget fællesskab i det.

Bent Valentin er her på vej op af vandet efter en forfriskende dukkert i det syv grader kolde vand.

Efter en tur i det kolde vand kan det være ganske behageligt at gå over i det udendørs varmebassin, som ligger lige ved siden af det kolde. Her plejer Bent så at sidde og snakke med de andre vinterbadere hvis der er nogle. Nogle gange bliver det bare til et venligt vink til vedkommende på den anden side i det varme bassin, mens andre dage kan der være tale om længere samtaler hvor der bliver diskuteret alt fra egen livssituation til Trump og Erdogans ageren i Tyrkiet. De dage, hvor Bent er i vandet alene, plejer han gerne lige at bruge ti
minutters tid på at lave nogle øvelser i vandet for at holde kroppen i gang.

Efter en tur i det iskolde vand kan lidt afslapning i det varme bassin være ganske tiltrængt.

Efterhånden har Bent Valentin haft meget med vinterbaderforeningen, pingvinklubben 365, at gøre og er også tidligere præsident i klubben. Det er han dog ikke længere, men han er stadig engageret medlem af bestyrelsen og skriver små hyggelige digte om, hvilke glæder du kan opnå ved vinterbadning, som en slags promotion for organisationen.

Bent Valentin er heller ikke noget ukendt ansigt her i Askov. Her har han været formand for repræsentantskabet på Askov Højskole i 15 år og besøger stadig skolen ved større events.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: