En meningsfuld fritid

Nogle gange skal man have været helt nede i kulkælderen før man kan rejse sig, stærkere og gladere end nogensinde før.

Marianne på vej hjem fra arbejde.

Af Viktoria Olesen

For nogle år siden så Marianne Møller Petersens liv helt anderledes ud end i dag. Hun var hele tiden træt og sov derfor det meste af sin fritid. Dette ændrede sig, da hendes søster fandt hende i dyb søvn i hendes lænestol. Marianne havde overhørt flere opringninger fra bekymrede familiemedlemmer, som havde troet det værste. Denne oplevelse gjorde, at Marianne valgte, at hun blev nødt til at arbejde mindre.

I 2014 blev Marianne fyret fra sit daværende arbejde, hvor hun var gået fra 37 til 20 timer om ugen. Hun nåede dog ikke at blive arbejdsløs, da hun fik jobbet, som kontorassistent på Askov Højskole på samme tid. ”Det hele passede perfekt”, griner Marianne.

Der er en kort pause i Mariannes historie, hvorefter hun fortæller, at hun lider af to kroniske sygdomme, astma og epilepsi. Det var hendes medicin, som gjorde, at hun altid var træt og ikke magtede for meget arbejde. Dette betød, at Marianne sov det meste af sin fritid.

I dag er hun ved siden af jobbet som kontorassistent aktiv i Epilepsiforeningen. Engagementet for foreningslivet har hjulpet Marianne til at blive et gladere og friskere menneske. Hun har desuden udviklet nogle nye og nære venskaber og står for at arrangere lejrture for børn og unge med epilepsi.  

”For mig handler det om at trives. Det, der gør, at jeg trives, er at gøre noget godt for andre”, siger Marianne og smiler. ”For at skabe ét helt menneske skal man have et godt fritidsliv. Man identificere sig med sit job, men det er fritiden, som skaber helheden”.

Trods sine kroniske sygdomme har Marianne formået at skabe et godt liv, hvor hun hjælper andre, som har de samme problemer, som hende selv.

”Det med at gøre en forskel, det kan jeg godt lide” siger Marianne.

Det, at hun hjælper andre, gør, at hun er gladere end nogensinde før. ”Det var det, der gjorde, at der kom indhold i tilværelsen” slutter Marianne sin historie og smiler lettet.